En faktura kaldes også en “regning” og er et stykke papir der beskriver de varer eller serviceydelser, som du har købt af et firma. Hvor meget de koster, antallet af dem, dato og oplysninger om hvordan de skal betales m.m.
Når du køber en vare eller serviceydelse, er det vigtigt at du får en faktura af sælger, da den dokumenterer din handel. Den er god at have, hvis der senere opstår problemer med varen eller hvis du af andre årsager får brug for at kunne dokumentere din handel. Fx hvis du har betalt en vinduespudser, og du ønsker at få skattefradrag for det via ordningen for “håndværkerfradrag”.
